Kvicklys arbejde med at modernisere deres eksisterende varehuse er nu tæt på at være færdigt, og Kvickly skal nu til at opføre de første nye varehuse i fire år. Planen er at opføre syv eller otte varehuse til og med 2015.
Det skriver Butikslederen.
Samtidig lukker kæden to varehuse i henholdsvis Århus og Odense. Direktøren, Jesper Faurholdt, regner med at kæden først vil give overskud i 2014, da det er ressourcekrævende at starte nye varehuse op.
Han nævner faldende forbrug, stigende afgifter og øget kampagnetryk som kædens største udfordringer. Jesper Faurholdt regner med at øge markedsandelen i 2013, men fokus vil først og fremmest være på lønsomhed og på at øge indtjeningen, forklarer han.